Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere-spiller advarer United: Bale passer ikke ind

08.08.2017 Kl. 12:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho har offentligt udtrykt interesse for Gareth Bale, hvilket naturligvis har sat gang i rygterne om en retur til Premier League for den walisiske offensivspiller. Den tidligere United-spiller Paul Parker mener dog ikke, at klubben bør gå efter Bale: 

– Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor Bale skulle spille på banen. Der er en masse snak om ham lige nu, men man er nødt til at se på, hvor han skal placeres, for at få mest muligt ud af ham, udtaler han til 888Sport. 

– Gareth foretrækker at spille gennem midten af banen. Han kan ikke lide at spille helt ude på fløjen, som han gjorde i Tottenham. Det vil betyde, at man skal justere holdet. 

Den portugisiske manager kræver, at spillerne arbejder stenhårdt i både offensiven og defensiven, hvilket ikke har været Bales varemærke i Real Madrid. Parker stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om waliseren overhovedet er interesseret i et skifte: 

– Jeg ser på Bale, og tænker, om han er en spiller for Mourinho, fordi han elsker at have mange boldberøringer og løbe med bolden. I Real Madrid løber han ikke tilbage i defensiven, så det skal han også tilføre sit spil, hvis han kommer til United. 

– Vil han virkelig spille for Manchester United og være nødt til at løbe tilbage, for det har ikke været nødvendigt de seneste 3-4 sæsoner, hvor han har leveret i offensiven. 

– Det er meget fint at snakke om disse spillere, men man er også nødt til at spørge sig selv, om han passer til formationen, og om han overhovedet gider spille dér. 

Udover United har også Chelsea haft følerne ude efter Gareth Bale. 

Annonce