Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere rekord-signing i Leicester er til lægetjek i Monaco

Af Søren Nielsen
20.08.2019 Kl. 15:23
Islam Slimani er ikke i Brendan Rodgers planer fremadrettet, og nu er den tidligere rekord-signing i Leicester City på vej til Monaco, hvor han ifølge Get France News Football i øjeblikket er til lægetjek.

De seneste sæsoner har Islam Slimani haft lidt sværere ved at finde vej til netmaskerne i forhold til tidligere tider.

Leicester City købte angriberen i 2016, efter Slimani havde haft en helt forrygende sæson i Sporting, hvor han scorede mål på samlebånd.

Den store succes er dog udeblevet i Leicester, og i sidste sæson var algerieren udlejet til Fenerbahce. Opholdet i det tyrkiske blev imidlertid heller ikke succesfuldt for den stærke angriber.

Alligevel står Monaco angiveligt klar til at hente angriberen på en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen.

Den franske klub mangler i høj grad en målscorer. Monaco ligger sidst i Ligue 1, og klubben har fortsat ikke scoret et mål i holdets første to kampe.

 

Annonce