Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Real-præsident: Wenger var tæt på Real Madrid

10.09.2015 Kl. 06:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I 1996 forlod Arsene Wenger jobbet i fransk Nagoya Grampus Eight til fordel for Arsenal og har stået i spidsen for The Gunners lige siden.

I flere omgange har Arsenal-fansene ønsket noget nyt blod på managerposten, men det ser fortsat ikke ud til, at Arsene Wenger forlader klubben.

Men ifølge den tidligere Real Madrid-præsident, Ramon Calderon, var den franske manager meget interesseret i et job i Real Madrid og var også tæt på at få det.

– En spiller eller træner vil på et eller andet tidspunkt i deres karriere være interesseret i at komme til en klub som Real Madrid – især når man har været i den samme klub i 15 år i England, siger Calderon til Mirror og tilføjer:

– Han snakkede med mig om Real Madrid, og på det tidspunkt var han meget interesseret i klubben og hvad der skete. Jeg kan huske, han sagde: "Skal du til Hollywood igen, eller skal du lave et fodboldhold?" Han mente, om jeg skulle hente en Galacticos i form af en filmstjerne eller lave et ordentligt fodboldhold.

– Det blev ikke til noget, og han elskede sin tid hos Arsenal. Wenger er respektfuld. Man ser ham aldrig i diskussioner. Der er måske epsioder, hvor han klager over dommerne, men ikke i samme grad som eksempelvis Mourinho, slutter Calderon.

Annonce