Tidligere PL-spiller: Brugte penge på kokain og biler
På sit højeste lød ugelønnen på £18,000, og de mange penge samt et stort pres på at skulle præstere resulterede i et kokain-misbrug.
– Jeg var altid i et fællesskab med folk, som havde kokain på sig. Det var meget nemt at tage det under en bytur. Jeg ved, at jeg aldrig skulle have sat mig selv i den position, men når man har så mange penge, bliver man revet med, siger den tidligere Birmingham-spiller til Daily Record.
– Mit liv var ude af kontrol, men jeg gik stille med det. Jeg har ikke brugt alt for mange penge på kokain. Jeg fik det for det meste af mine såkaldte venner.
– Jeg tog det aldrig, når jeg skulle spille. Hvis jeg var skadet, gik vi måske ud to-tre gange om ugen, og så var kokainen der altid.
I 2009 skulle han til en narkotest, da han var til at finde i Birmingham, og her blev han testet positiv. Han fortæller, at det var hårdt at skulle meddele det til sine forældre og kæreste.
– Det var en af de hårdeste opkald i mit liv. De har været med mig hele vejen og har været fantastiske forældre. Det var en tårevædet samtale. Jeg tog derefter hjem og snakkede med Lisa (kæresten, red.). Hun vidste i nogen grad, hvad der skete i baggrunden.
I 2012 blev han stoppet i sin Land Rover, hvor han blev fundet med kokain på sig. Han har nu været i retten, hvor han har fået en straf på 200 timers samfundstjeneste.