AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
06:07:2020 15:20
Tidligere Manchester United-spillers fortrydelse: Jeg smuttede for tidligt

Marnick Vermijl fortryder, at han forlod Manchester United på det tidspunkt, han gjorde.


Som 18-årig stod Marnick Vermijl pludselig i Manchester United, og vejen til en stor karriere lå åben for den belgiske forsvarsspiller, men sådan skulle det ikke just gå.

Efter blot to førsteholdskampe for De Røde Djævle måtte han fem år senere erkende, at niveauet var for højt, og at han måtte nøjes med at spille for lavere rangerede klubber.

Sidenhen har han levet om nomadetilværelse, hvor han blandt andet har været forbi klubber som Sheffield Wednesday, Preston og Scunthorpe United.

Nu er han imidlertid skiftet hjem til belgisk fodbold, hvor han har sluttet sig til Thes Sport sammen med sin bror, Laurens.

I den forbindelse er han blevet interviewet af Het Belang van Limburg, og her er snakken faldet på tiden i Manchester United, hvor han har en stor fortrydelse.

- Jeg lærte meget, og hvis jeg ikke havde gjort det, ville jeg have fortrudt det meget. Det var den klub, jeg altid havde været fan af, fortæller forsvarsspilleren.

- Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg skiftede for tidligt. Jeg tænkte, at jeg var nået en alder, hvor jeg skulle spille. Men hvis jeg var blevet i Manchester, ville jeg i bagklogskabens lys have fået nogle muligheder for at spille. De var hårdt ramt af skader i den sæson på min position.

Vermijl var en af de spillere, der startede på banen i Uniteds historiske 4-0-nederlag mod MK Dons i Carabao Cuppen i 2014.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED