Tidligere Manchester United-profil er gået konkurs
Han tjente mere end 420.000 kroner om ugen i sin bedste tid hos Manchester United, men alligevel står Wes Brown nu uden penge tilbage på kontoen.
The Mirror kan nemlig nu fortælle, at han er blevet erklæret konkurs af højesteretten.
I 1998 rykkede Wes Brown op på førsteholdet i Manchester United, og han nåede 13 sæsoner i førsteholdstruppen med 362 kampe til følge, inden han skiftede til Sunderland.
LÆS OGSÅ: Chokerende: Nu kan Ronaldo blive smidt ud af Saudi-Arabien
I sin tid i Manchester United var 43-årige Brown med til blandt andet at vinde to Champions League-titler, Premier League hele syv gange og to FA Cup-trofæer.
Han stoppede først sin karriere i 2018 efter en periode i indisk fodbold, og han har angiveligt været igennem en skilsmisse sidste år.
Tidligere har han også solgt et hus for 18 millioner kroner mindre, end hvad han oprindeligt havde sat huset til salg for.
Nu skal han til at genopbygge sin økonomi.