Tidligere-Liverpool spiller til United?
I to år havde Liverpool en spansk højreback i form af landsholdbacken, Alvaro Arbeloa, der til dagligt slår sine folder i Spaniens hovedstad for Real Madrid. Arbeloa kan dog være på vej tilbage til England, hvor United anses for at være interesserede i at anskaffe sig højrebacken.
Arbeloa har blot haft 16 optrædener for nye træner Carlo Ancelotti, og er derfor tippet til at blive en af de Real Madrid spillere, der skal forlade de hvidklædte tropper til sommer. David Moyes og United er i følge spanske kilder klar på at hente den 31-årige højreback tilbage til England.
United oplever stor nedtur for tiden, hvorfor Moyes til den kommende sæson gerne vil ændre i sin fireback-kæde. Arbeloa skulle være den foretrukne mand at hente til højrebacken, på trods af han render rundt med en fortid hos rivalerne fra Liverpool.
Arbeloa, der i øjeblikket sidder på sidelinjen med en skade, kommer med stor sandsynlighed ikke til at gøre optræden med den spanske landsholdstrup til sommer.
United møder Liverpool på søndag, hvor der er dømt op til et brag af en kamp.