Tidligere Liverpool-spiller: Klopp bør hente Tottenham-profiler
Jürgen Klopp og Liverpool har formentligt ikke haft den bedste dag. I går tabte de nemlig Champions League-finalen mod Real Madrid, i en kamp der endte 3-1 til kongeklubben.
Dermed sluttede sæsonen også, og i takt med at transfervinduet allerede er åbent, arbejdes der nu frem mod den kommende sæson.
I den forbindelse mener den tidligere Liverpool-spiller, Stan Collymore at Jürgen Klopp bør handle i Tottenham.
Her skal han nemlig hente Christian Eriksen og Dele Alli, siger han ifølge Goal.
– Liverpools ejere skal bruge Champions League-finalen som en platform til at bygge et hold, der kan kæmpe mod dem der bliver bygget i Manchester. Jeg taler om, at man skal lægge £150 millioner på Tottenhams bord, og kræve Christian Eriksen, Dele Alli og Toby Alderweireld, lyder det fra Collymore.