Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Liverpool-spiller: Han er bedre end Declan Rice

Af Kasper Leif Pedersen
09.12.2023 Kl. 10:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Declan Rice har været vital for Arsenal i denne sæson.

Senest så man også englænderens betydning for Mikel Artetas tropper, da han steg til vejrs og headede sejrsmålet i kassen mod Luton Town.

Dog mener den tidligere Liverpool- og Arsenal-spiller Jermaine Pennant, at Arsenal sagtens ville kunne forstærke sig på positionen.

For englænderen mener, at Aston Villas Douglas Luiz ville være et endnu bedre fit for London-klubben.

– Rice på ethvert hold ville være en drøm at have, men der er bedre seksere i Premier League i øjeblikket, sagde Pennant på talkSPORT og fortsatte.

– Jeg vil sige Douglas Luiz fra Aston Villa, han kan alt, hvad Rice kan, og bedre endnu. Han assisterer mere, han laver flere mål end Rice, han er mere kreativ, han har mere flair, han kan sætte en tackling ind og bryde spillet ligesom Rice.

– Hvis nogen sagde til mig, at du kan få Luiz for 60 millioner pund (521 millioner kroner,red.) eller Rice for 100 millioner pund (869 millioner kroner,red.), ville jeg hver dag i ugen vælge Douglas Luiz, sagde den tidligere kantspiller.

Douglas Luiz og Aston Villa skal i denne weekend netop møde Declan Rice & kompagni, da Arsenal gæster Villa Park.

Annonce