Tidligere Liverpool-keeper giver Mignolet skylden for Vardy-mål
Liverpool var foran med 2-0 og havde alt under kontrol.
Alligevel lukkede hjemmeholdet et tamt mesterhold ind i kampen, da Simon Mignolet på et målspark spillede bolden kort til Lucas Leiva, der tabte bolden og selv serverede den for Jamie Vardys fødder.
Lucas har måttet høre meget for fejlen mod Leicester, men nu langer den tidligere Liverpool-målmand, Chris Kirkland, også ud efter Mignolet, der tog en unødig risiko ved at spille bolden ud i den situation.
– Jeg forstår (at man vil spille bolden ud, red.), men der er tidspunkter at gøre det på. At spille bolden ud på egen baglinje, er ikke tidspunktet. Jeg er ligeglad, om du fører med 4-0 eller 5-0, fortæller Kirkland til Liverpool Echo.
– Det er at tage en unødvendig risiko. Du kommer måske væk med det nogle gange, men du vil blive straffet for det.
– Imod Leicester var det et unødvendigt mål at indkassere. Det kom ud af ingenting.
– Hvis manageren ikke har sagt det til ham (at han skal spille den ud, red.), må han bruge sin fornuft. Mignolet er erfaren nok og har været i Premier League længe nok til at vide, at man vil blive straffet for det med den fart, Leicester har i front.
Kirkland mener, at Klopp bør droppe Mignolet fra den nye keeper Karius, der også stod i preseason.