Tidligere Liverpool-duo bliver holdkammerater i den syvende bedste række
For 11 år siden skiftede Jermaine Pennant fra Birmingham til Liverpool i en £8 millioner-handel.
Efter to sæsoner på Anfield skiftede han til Portsmouth på en lejeaftale, og herefter er det gået ned ad bakke for den nu 34-årige kantspiller.
BBC melder i dag, at Jermaine Pennant er på vej til Billericay Town, der spiller i den syvende bedste række i England – nemlig Isthmian League. Her bliver han holdkammerat med den tidligere Liverpool-spiller, Paul Konchesky.
Nedenfor kan du se, hvordan karrieren har taget et kæmpe dyk for Jermaine Pennant:
2009: Forlader Liverpool til fordel for Real Zaragoza på en permanent aftlale.
2010: Bliver udlejet til Stoke på en firemåneder lang lejeaftale, men skifter derefter på permanent basis.
2012: Bliver udlejet til Wolverhampton på en firemåneder lang lejeaftale
2014: Sælges til den indiske klub, FC Pune City, hvor det blev til syv kampe.
2015: Skifter til Wigan på en fri transfer.
2016: Et år senere går turen til Tampines Rovers FC fra Singapore
2017: Skriver under på en halvårig kontrakt med Bury fra League One.
2017: Nu står han altså til at skifte til den semi-professionelle klub Billericay Town fra den syvende bedste række i England.