Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere landstræner: Rooney burde have fået samme behandling som Totti

09.10.2017 Kl. 07:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter 53 mål i 119 landskampe for England har Wayne Rooney valgt at stoppe på landsholdet. Everton-angriberen nåede at blive den mest scorende spiller for the Three Lions, inden han trak sig tilbage, men alligevel er han ofte blevet kritiseret.

Det er ikke i orden ifølge den tidligere landstræner for England, Sven-Göran Eriksson, som fra 2001 til 2006 havde ansvaret for de engelske stjerner.

– Behandlingen af Wayne Rooney fortalte mig noget om den måde, som de engelske fans ser på landsholdet. Han er rekordmålscorer for både Manchester United og England. Du kan ikke argumentere mod det, skriver svenskeren i Daily Mail.

– Hvis Rooney havde været italiener, ville han være elsket som Francesco Totti var i Roma. Man kritiserer ikke Totti i Italien. Der kan have været grunde til det nogle gange, men man rører ham ikke.

– Sådan er det ikke med Wayne og England, men jeg kan fortælle jer, at han var nødt til at blive slæbt væk fra træning, fordi han elskede at spille og træne så meget.

Det engelske landshold har kvalificeret sig direkte til VM-slutrunden i Rusland næste sommer.

 

Annonce