Tidligere landsholdsmålmand: Karius bør skifte til en anden liga
Loris Karius leverede en noget uheldig præstation i den netop overståede Champions League-finale mod Real Madrid, som endte 3-1 til kongeklubben.
Har droppede han nemlig hele to gange, hvorfor han har været mål for kritik lige siden kampen, trods en opadgående formkurve i denne sæson.
Ifølge Robert Green, den tidligere engelske landsholdsmålmand, bør Loris Karius da også søge mod en anden liga, for at glemme hvad der skete i Kiev.
Det siger han til BBC.
– Hvis han nu tog tilbage til Tyskland ville det ikke være glemt, men han ville ikke hele tiden være i spotlyset, siger Green.
Han fortæller ligeledes, at han efter sin brøler til VM i 2010, hvor han fumlede bolden i mål mod USA, følte sig noget udstillet, når han spillede i ligaen.
– Jeg kan huske efter VM i 2010, da jeg spillede min første udebanekamp. Der var 30,000 mennesker, der hujede af mig. Desværre for Karius er alle kampe ikke på hjemmebane, og det bliver en lang sommer for ham.