Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Hammer: Pellegrini kan tiltrække topspillere

Af Kalle Thue Gregersen
25.05.2018 Kl. 15:24
Den tidligere West Ham-angriber, Carlton Cole, tror, at ansættelsen af Manuel Pellegrini medfører, at The Hammers nu kan tiltrække topspillere.

West Ham har haft en turbulent sæson. Slaven Bilic blev fyret, hvorefter David Moyes tog over. Den skotske manager fik dog ikke lov at fortsætte i klubben og er nu fortid i London. 

West Ham-ejerne pegede derfor på Manuel Pellegrini som klubbens nye manager, og den tidligere West Ham-spiller, Carlton Cole, tror, at Pellegrini kan tiltrække store navne til London. 

– Han kommer helt sikkert til at tiltrække nogle topspillere, som han tror, der passer ind på holdet nu. Han lader nok nogle gå og henter nogle stykker ind. Pengene kommer til at blive brugt med omhu, sagde Cole til Sky Sports

– Det er svært at sige hvilke positioner, han vil forstærke. Han skal have det nuværende hold stabiliseret og tilføje nogle forstærkninger, som kan give holdet en ekstra dimension. De nye spillere skal hjælpe med at spille den stil, han ønsker. 

– Man bliver nødt til at kigge på hans historik. Han kan lide at spille langs jorden. Han vil hente nogle spillere, der er gode med bolden – måske en forsvarer, en midtbanespiller og en angriber.  

Cole har stor tiltro til Marko Arnautovic, som blev kåret til Årets Hammers. 

– Han er vores nøglespiller i øjeblikket. Hvis vi kan få nogle spillere, der kan få det bedste ud af ham, vil han også være blandt vores bedste i næste sæson. 

Annonce