Tidligere Everton-spiller ude med riven efter Ross Barkley
Onsdag kom det ud at Ross Barkley søger efter nye udfordringer i en anden klub. Den 23-årige offensivspiller tager hul på sin 8. sæson som seniorspiller efter 7 år på Goodison med korte afstikkere til Sheffield Wednesday og Leeds United på lån.
Den tidligere Everton-spiller John Collins mener dog ikke at det kom som det store chok. Det sagde han til podcasten Alan Brazil Sports Breakfast som er en del af talkSport. Collins mener nemlig at det lå i kortene at Barkley ikke havde en fremtid i Everton.
– Da de skrev under med Wayne Rooney, tror jeg at Barkley havde læst skriften på væggen. Han er talentfuld, han har gode færdigheder, han kan komme forbi sin mand, han kan skyde, men hans end product: 21 mål i 150 kampe. Det synes jeg ikke er nogen særlig god statistik.
De hårde ord stopper dog ikke der, for John Collins mener faktisk at det hele skyldes Barkleys indstilling. Her kan Barkley lære meget af sin afløser mener Collins
– Nogle gange løber han, arbejder han og sveder han ikke nok for holdet, når du ser ham. Hvis han havde haft Rooneys attitude og begær, så ville jeg definere ham som en topspiller.
Ross Barkley er ude i en måned efter at være blevet opereret for en lyskeskade, men mon ikke han finder en ny arbejdsgiver alligevel, hvis altså attituden og begæret kommer frem.