Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Esbjerg-målmand kan havne i PSG

28.07.2019 Kl. 18:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fra Esbjerg over Newcastle til Paris Saint-Germain.

Sådan kan skæbnen komme til at lyde for den 30-årige slovakiske målmand Marin Dúbravka, der i dag slår sine folder ud i Newcastle.

Dúbravka, der fra 2014-16 spillede i Esbjerg, er nemlig kommet i PSG's søgelys, eftersom den franske storklub endnu ikke har målmandssituationen i orden.

Det beretter franske RMC Sport.

Ifølge mediet står Alphonse Areola stadig til at være klubben førstemålmand i den kommende sæson.

Men skulle den nuværende andenmålmand, tyske Kevin Trapp, vælge at forlade klubben til fordel for førsteholdsfodbold, kan Dúbravka være manden, der erstatter Trapp.

Og da Gianluca Buffon er fortid i klubben og nytilkomne Marcin Bulka fra Chelsea stadig vejes og findes for let, er vejen til reservetjansen for Martin Dúbravka banet.

Det er dog uvist, om Newcastle er interesseret i at skille sig af med deres keeper, som sidste sæson var klubbens foretrukne mand mellem stængerne.

Martin Dúbravka er i dag også Slovakiets førsteholdsmålmand med 19 landskampe på cv'et.

Annonce