Tidligere dansk Premier League-spiller stopper karrieren
Den lynhurtige offensivspiller var i et par sæsoner et stort aktiv for Newcastle, hvor han blandt andet nåede at score hele ni mål i Premier League, mens han også var en vigtig brik for The Magpies, da de i 2009/2010 spillede i The Championship, og med det samme vendte tilbage til Englands bedste fodboldrække.
I dag har han så via Twitter annonceret sit karrierestop.
– I dag annoncerer jeg mit karrierestop. Jeg er stolt af de ting jeg har opnået – jeg har skabt historie i Glasgow Rangers, mål i Champions League, ligatitler, årets spiller i Schalke og ikke mindst var det en kæmpe oplevelse at få Newcastle tilbage i Premier League. At spille både VM og EM for mit land var også fantastisk, og alle de drømme jeg havde som dreng er gået i opfyldelse.
Peter Løvenkrands nåede samlet at spille 75 kampe for Newcastle med 22 mål til følge.