Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere City-angriber: Silva er den største i klubbens historie

Af Steffan Axelsen
25.05.2019 Kl. 15:36
Glem Sergio Agüero, Vincent Kompany og Yaya Touré. Står det til Alvaro Negredo er det en helt fjerde spiller, der er Manchester Citys bedste gennem tiderne.

Den tidligere Manchester City-angriber Alvaro Negredo er ikke i tvivl, når snakken går på den Manchester City-spiller gennem tiderne.

For nok understreger Negredo, at argentinske Sergio Agüero har store meritter i klubben, men prisen som bedst af alle går til en anden, fortæller han til The National.

– For mig er David Silva den bedste i Manchester Citys historie. Når du som angriber har en nummer 10 bag dig som David Silva, der råder over så stor kvalitet og blik for spillet, så bliver opgaven med at score mål noget lettere.

– Måske er vi angribere mere egocentreret og tænker kun i mål, mål og atter mål. Men David Silva er den type spiller, der skaber plads for de andre medspillere, selv når modstanderne står kompakt. Og han finder altid den rette løsning.

– Da jeg var i Manchester City var David Silva den bedste, og det fortsætter han med at være.

David Silva kom til Manchester City fra Valencia i 2010 for 30 millioner pund, da Roberto Mancini var træner.

Han bliver snart eneste spiller tilbage fra årgang 2010/2011-sæsonen i Manchester City, idet eneste anden tilbageværende spiller er Vincent Kompany, der nu stopper i klubben.

David Silva er 33 år og har kontraktudløb næste sommer.

Annonce