Tidligere Chelsea-trænere beskyldes for racisme
I 1990’erne havde både Graham Rix og Gwyn Williams fremtrædende roller i Chelseas trænerstab, men de to forhenværende Chelsea-trænere er kommet i søgelyset for at have udtrykt sig racistisk mod nogle af klubbens tidligere spillere.
The Guardian skriver, at fire tidligere akademispillere fra Chelsea vil trække Rix og Williams i retten, da de anklager de to tidligere Chelsea-trænere for racisme. De fire tidligere akademispillere er anonyme, men ifølge the Guardian er de alle mørke.
– Jeg blev scoutet af Gwyn Williams for Chelsea. Det var ikke tydeligt med det samme, fordi da han scoutede mig, vidste han, at jeg blev fulgt af flere andre klubber, og han var det rareste menneske i verden. Jeg voksede op blandt fire andre i Hounslow, og jeg havde aldrig oplevet racisme tidligere. Men da jeg startede med at træne i Chelsea, begyndte jeg at høre de ord, han brugte hele tiden; ”nig nog”, ”black bastard” og ”coon”, fortæller den ene af de fire akademispillere.
En talsmand fra Chelsea fortæller, at klubben tager beskyldningerne om racisme meget alvorligt.
– Vi tager beskyldninger af denne slags ekstremt seriøst. Vi er meget opsatte på at gøre det rette i forhold til at hjælpe autoriteterne i efterforskningen og støtte dem, som er involverede, og det inkluderer rådgivning til enhver tidligere spiller, som har brug for det, lyder det.