Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Chelsea-talent: Jeg er historiens bedste spiller

Af Morten Bruun Jørgensen
07.05.2020 Kl. 07:02
Det tidligere Chelsea-talent, Marko Mitrovic, er sprængfyldt med selvtillid og kalder sig selv for historiens bedste spiller.

Siger navnet Marko Mitrovic dig ikke noget, så er det måske ikke så sært.

For svenskeren har ikke just haft nogen storslået karriere, selvom det startede lovende ud med en tilværelse på Chelseas berømte akademi.

Men hvad den nu 27-årige svensker mangler i fodboldevner, har han i hvert fald i selvtillid. For i et interview med fotbolltransfers.com gør han det klart, at han ser sig selv om historiens bedste spiller.

– Marko Mitrovic. Jeg må være helt ærlig med hvor meget, jeg tror på mig selv, svarer angriberen.

Da han skal vælge mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo vælger han igen at pege på sig selv.

– Jeg vælger mig selv. Jeg har meget selvtillid.

Marko Mitrovic forlod Chelsea i 2012 uden at have fået debut for førsteholdet. Siden har han været forbi klubber som Brescia, Randers FC og SønderjyskE uden at have fået den store succes.

Her kan man nok godt tale om en spiller, der har haft mere i munden end i fødderne.

Annonce