Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Chelsea-spiller: Behold træneren og ryd op blandt spillerne

Af Morten Jørgensen
13.04.2018 Kl. 13:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gennem længere tid har det været forventet, at Antonio Conte ville forlade Chelsea efter denne sæson.

Den italienske manager har ikke været i stand til at følge op på et engelsk mesterskab i sin første sæson hos London-klubben, og samtidig har han udtrykt utilfredshed med klubbens ageren på transfermarkedet.

Det har medført rygter om, at han har været et emne hos både Paris Saint-Germain og AC Milan. Førstnævnte lader dog til at gå med tyske Thomas Tuchel, mens AC Milan for nylig har forlænget kontrakt med Gennaro Gattuso.

Ifølge den tidligere Chelsea-spiller Marcel Desailly vil klubben også gøre det rigtige ved at beholde den italienske manager i mindst én sæson endnu. Samtidig foreslår franskmanden, at der bliver ryddet op i truppen i det kommende transfervindue.

– Det, der virkede i sidste sæson hos Conte, virker pludselig ikke i denne sæson. Tidligere har de skiftet træneren og beholdt spillerne. Denne gang skal de beholde træneren og lade fire eller fem spillere forlade klubben, fortæller Marcel Desailly til Daily Mail.

Den tidligere franske landsholdsspiller giver også salgene af Nemanja Matic og Diego Costa en del af skylden for, at Chelsea ikke præsterer på samme niveau i denne sæson.

– Costa ville have scoret 10 mål mere end Àlvaro Morata, så det er måske fem sejre mere, og det er en stor forskel. Og systemet med tre forsvarsspillere har ikke virket i denne sæson, fordi Conte mistede Matic.

Selvom Chelsea formentlig ikke skal spille i Champions League i næste sæson, er Marcel Desailly dog ikke bekymret for, om Chelsea vil være i stand til at hente gode spillere til klubben.

– Abramovich (Roman Abramovich, Chelseas ejer, red.) er passioneret, og han vil være skuffet, men de vil stadig være i stand til at få nogle gode spillere, lyder det fra franskmanden.

Annonce