Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Arsenal-spiller: Lacazette-køb kan ikke forhindre Sanchez-exit

06.07.2017 Kl. 12:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alexis Sanchez er længe blevet rygtet væk fra Arsenal, hvor Manchester City angiveligt skulle være interesseret i den 28-årige chilener. Ifølge flere kilder er Sanchez utilfreds med klubbens transferpolitik, idet man ikke har formået at hente spillere fra den øverste hylde.

Nu har Arsenal imidlertid sikret sig Alexandre Lacazette, der af mange betragtes som en verdensklassespiller. Nu håber Arsenal-ledelsen på, at Lacazettes ankomst kan få Sanchez til at ændre mening, men hvis man spørger den tidligere Arsenal-spiller Charlie Nicholas, skal The Gunners ikke gøre sig for store forhåbninger.

Da han blev spurgt om, hvorvidt tilgangen af Lacazette kan få Sanchez til at skifte mening, svarede han følgende:

– Det tror jeg oprigtigt ikke. Jeg tror, Alexis Sanchez er hans egen mand. Det så vi med hans aktioner i sidste sæson. 

– Han er en vinder, en fighter og en kriger – en spiller, vi beundrer, og vi ville elske at beholde ham i klubben. Men hvis hans hjerte ønsker at få de samme lønninger som Ronaldo og Messi, kan han ikke fortsætte, siger den nuværende Sky Sports-ekspert.

– Hvis de bliver tvunget til at sælge ham, ville det være hårdt, men de bliver måske nødt til at overveje det. 

– Sanchez kontrollerer situationen, fordi klubben har været for langsom i deres handlinger. Jeg har oprigtigt dårlige følelser omkring Alexis Sanchez. Det føles som om, at han opfordrer andre klubber til at afgive et bud, som Arsenal bliver nødt til at overveje. Jeg håber, at jeg tager fejl i den påstand, afslutter Charlie Nicholas.

Alexis Sanchez har et år tilbage af sin aftale med Arsenal.

Kilde: Goal.com.

 

 

 

Annonce