Tidl. United-spiller: Mourinho mangler stadig tre spillere
Jose Mourinho har indtil videre brugt £149 millioner på tre spillere denne sommer; Eric Bailly (£30 millioner), Henrikh Mkhitaryan (£30 millioner) og Paul Pogba (£89 millioner).
Derudover har han også bragt Zlatan Ibrahimovic til klubben på en fri transfer, men den portugisiske manager er ikke færdig med at handle, hvis har intentioner om at vinde Premier League denne sæson.
Det mener den tidligere Manchester United-spiller, Paul Parker, der har over 100 kampe for De Røde Djævle på sit CV.
– De har stadig brug for en midtstopper, en central midtbanespiller og en angriber. Manchester United kan ikke være færdige på transfermarkedet, fordi deres nuværende trup kommer ikke til at vinde ligaen, og det vil Mourinho, siger Paul Parker til 888.
– Kan vi sige, at United ender i top fire efter deres præstation mod Bournemouth? Det vil jeg ikke mene. Liverpool ser gode ud, og Arsenal kommer til at styrke sig. Tottenham og Chelsea kommer også til at være deroppe.
– Derfor har Manchester United et stykke arbejde frem til slutningen af august, hvor de skal hente tre spillere for at være garanteret en plads i Champions League og måske vinde ligaen, slutter han.