Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Tidl. United-keeper tæt på skifte til Serie A-klub
Den tidligere Manchester United-målmand Sergio Romero er efter sigende tæt på at skifte til Serie A-oprykkerne fra Venezia på en fri transfer.
Klubben fra Venedig er i fremskredne forhandlinger med den argentinske målmand, skriver den normalt velinformerede transferekspert Fabrizio Romano på sin Twitter-profil.
Romero, der var på lønningslisten hos Manchester United gennem seks sæsoner, fik ikke sin kontrakt forlænget. Derfor udløb den tidligere på sommeren, og siden da har målmanden stået uden klub.
En anden Serie A-klub i form af Spezia, der har rødder til danske SønderjyskE med samme ejerskab, menes også at have været inde i billedet, men det er altså Venezia, der løber med den erfarne keeper.
Handlen forventes offentliggjort snarligt, melder Fabrizio Romano i samarbejde med Sky Sport Italia.
I første omgang skulle der være tale om en et-årig kontrakt, men klubben har mulighed for at benytte sig af en option, der vil forlænge den 34-årige målmands kontrakt med yderligere et år.
Annonce