Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Tidl. topdommer rangerer: Her er de bedste og værste dommere
Dommerne i Premier League er til evig diskussion, men hvem er det egentlig, som vi bør være mest efter, og hvem bør vi rose mest?
Keith Hackett, som har en fortid som Premier League-dommer, skriver nu klummer for The Telegraph, og han har nu lavet en rangering over dommerne.
- Michael Oliver
– Han har fået respekt hos spillere og trænere gennem sine stærke kommunikationsevner.
- Anthony Taylor
– Han kan godt lide, at der er et flow i kampene, og han benytter sig gerne af fordele. Det kan nogle gange føre til konfrontationer mellem spillerne og Taylor, som så kan svare tilbage med at uddele gule kort som konfetti.
- Andy Madley
– Han kan godt lide, at der et flow i kampene, og han håndterer spillerne godt. Madley er bestemt en, der fortjener flere store kampe.
- Simon Hooper
– Jeg havde mine tvivl om Hooper, men han har sin bedste sæson indtil videre. Han håndterer kampene meget effektivt, og han vinder respekt hos spillerne.
- Stuart Attwell
– Han er den dommer, der er i bedst form, og han bruger sin fart og bevægelighed til at opnå gode områder til at få et godt udsyn.
- Darren England
– Han er i rigtig god form, og han læser spillet godt, hvilket giver ham gode muligheder. Stort potentiale.
- Paul Tierney
– Tierney har ikke gang i sin bedste sæson, og han ser ud til at være i tilbagegang, hvilket er skuffende på baggrund af hans erfaring.
- Craig Pawson
– Pawson er en af de mere erfarne Premier League-dommere, men han har en tendens til at undgå de store beslutninger og lade VAR tage sig af det. Han skal vise mere mod.
- Jarred Gillet
– Australieren har godt potentiale og fortjener flere kampe. Han er en dommer i fremgang.
- Thomas Bramall
– I sin første Premier League-sæson har Bramall imponeret. Han har stort potentiale og er på vej i den rigtige retning.
- Chris Kavanagh
– Kavanagh er en anden dommer, der ikke har nået sit potentiale, selvom han er blevet udpeget som FIFA-dommer.
- Graham Scott
– Som 54-årig er det tid til at gå på pension for Scott. Han vil være en værdifuld VAR-dommer grundet sin store erfaring.
- David Coote
– Selvom han nåede Premier League-niveau for en del år siden, har han ikke udfyldt sit potentiale.
- Peter Bankes
– Bankes er en hårdtarbejdende dommer, men han har ikke topniveauet. Han er god til at give fordele, og han har spillernes respekt.
- Andre Marriner
– Han har været god i mange år, men det er tid for ham til at gå på pension og få en VAR-rolle. Som 51-årig ser han ikke længere fit nok ud.
- Robert Jones
– Jones starter med at få flere kampe for at etablere sig selv. Han skal forbedre sin bevægelighed, da han kan ende med at komme for langt væk fra spillet og misse store beslutninger.
- John Brooks
– Brooks er en af de nye dommere i Premier League denne sæson. Han har noget at arbejde med, og juryen er ude i forhold til, om han hører til på øverste niveau.
- Tony Harrington
– Endnu et nyt ansigt. Harrington er i en lignende position som Salisbury. Han har brug for tid til at etablere sig, men der er tegn på forbedringer.
- Michael Salisbury
– I sin debutsæson i Premier League skal Salisbury fortsat bevise, at han har kvaliteten. Han er i samme båd som Brooks og Harrington.
Annonce