Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Spurs-spiller advarer: Eriksen ville ikke komme på holdet i Real Madrid

05.07.2019 Kl. 08:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Christian Eriksen kan godt forberede sig på et liv som bænkevarmer, hvis han skifter til Real Madrid, advarer Pascal Chimbonda.

Danskeren har offentligt bekendt kulør og givet udtryk for sit ønske om at forlade Londonklubben denne sommer, og den spanske kongeklub skulle være hans foretrukne destination.

Men prisen for at opnå et skifte og potentielt spille for verdens måske største klub kan blive dyr, føler den tidligere Tottenham-spiller.

– Det er i både Tottenham og Eriksens interesse, at han skifter denne sommer, siger Chimbonda til Sportingbet.

– Men Eriksen kommer ikke til at spille fast for Real Madrids førstehold. Det er prisen, han må betale for at vinde trofæer.

Konkurrencen om spilletid med stjerner som Modric, Kroos og Eden Hazard kommer i hvert fald til at koste danskeren minutter på banen, mener Chimbonda, som dog ikke føler, at det burde afholde Eriksen fra at fuldføre skiftet, hvis han får chancen.

– Det ville være et stort skridt for ham, og det er et skridt, han må tage. Han har vist, at han ene mand kan vinde kampe, og jeg tror, han ville gøre det samme i Madrid, siger Chimbonda. 

Annonce