Tidl. Spurs og Liverpool-spiller taler ud i ærligt interview: Jeg blev mishandlet af min træner

I løbet af den bedste periode i hans fodboldkarriere spillede han sammen med nogle af de bedste spillere heriblandt Paul Gascoigne og Gary Lineker. 

Han spillede hos Sunderland, Manchester City, Tottenham, Liverpool og Blackpool – hvor han begyndte sin karriere – og genkender 'five-to-three' følelsen – at stå i tunnellen på Maine Road, Anfield eller White Hart Lane – og vente på, at man skal ud og spille foran titusinde mennesker. 

Selv på toppen af sin karriere, hvor han tjente millioner og spillede for det engelske landshold, så fortæller Paul Stewart, at han drak og tog stoffer for at håndtere den børnemishandling, som han i lang tid havde gemt for sine forældre og havde tanker om at slå sig selv ihjel. 

– Du fatter ikke hvor mange gange jeg har overvejet selvmord, selv når det har gået godt. Jeg spillede for Spurs og England, på toppen af min karriere. Men der var den der konstante følelse. Det var så mørkt og jeg ønskede bare at slippe for det. Det lettede på det at drikke. Der var tider, hvor jeg bare følte mig så ensom, der var ensomhed, selv i toppen af fodboldverdenen, som man ikke fatter. Først drak jeg for at komme igennem det og jeg kunne drikke, indtil jeg ikke fattede noget, fortæller han i et ærligt og flot interview med Daily Mirror. 

– Dernæst begyndte jeg at tage stoffer. Det blev en bedre måde for mig ikke at tænke over det – at glemme mishandlingen. Da jeg var på stoffer kunne jeg løslade mig fra det. 

PAUL STEWART HER I AKTION FOR SUNDERLAND

Stewart skiftede til Tottenham for £1,7 millioner i 1988 – dagen før manager Terry Venables hentede et andet ungt og lovende engelsk talent, Paul Gascoigne. Til trods for, at Tottenham dengang havde et stærkt hold og spillede flot fodbold, så hjemsøgte minderne fra dengang ham stadigvæk. 

– Jeg begyndte med at tage stoffer som 27 eller 28-årig, da jeg spillede for Spurs, men det fortsatte efter det. Jeg kunne ikke klare en dag uden det. Jeg havde en dårlig vane i 15 år, måske mere. Jeg kunne få det overalt, hvornår end jeg ønskede det. Jeg ved ikke, hvordan jeg formåede at præstere på banen. Til tider var det derfor, jeg ikke blev udtaget, fortæller han og tilføjer: 

– Liverpool-manager Graeme Souness spurgte mig, hvorvidt jeg tog stoffer. Jeg afviste det bare. Én havde fortalt ham, at det var sagen og han spurgte mig ind til det. Hash bliver noget længere i systemet, i håret for eksempel. Men med kokain går det meget stærkt og jeg ville tage det på regelmæssig basis. Jeg blev testet for stoffer, men det var tilfældigt og jeg tog risikoen. Jeg slap væk med det. Det var en måde for mig at blokere misbrugen, så det var det, jeg gjorde. 

Efter at have spillet for Tottenham i fire år – og fået tre engelske landskampe – skiftede han til Liverpool og spillede sammen med spillere som John Barnes, Ian Rush, Dean Saunders og Mark Wright. 

– Jeg spillede sammen med Gascoigne, Waddle, Rush, Barnes; at være på samme bane som dem, det er dét jeg ville som ung spiller. Jeg har stadigvæk gode minder, jeg ved bare, at mishandlingen påvirkede mit liv. Jeg tænkte over selvmord konstant, selv på toppen af min karriere. Jeg troede, jeg gjorde min familie ked af det, jeg troede, det ville blive bedre, hvis jeg ikke var sammen med nogen. Den eneste måde, jeg kunne håndtere det, var hvis jeg var fuld eller høj. 

Til trods for, at det havde så stor påvirkning på hans liv, så holdt han mishandlingen en hemmelighed. 

– År senere har jeg tænkt: Hvorfor sagde jeg det ikke til nogen? Men det skyldes nok den stigmatisering, der fulgte med det. Et barn kunne blive udstødt og det er svært for ens familie at tro på det. Nogle gange ville de tro på den voksne. Jeg er sikker på, at der er spillere, gutter, som var en del af den her gruppe, der har haft store problemer i livet. Jeg vil have dem til at føle, at de ikke er alene og ikke skal skamme sig over det og forhåbentligt kan der gøres noget ved det, hvis disse mennesker stadigvæk er i live. 

– Min mishandler fik min mor til at tro på ham – hun var blind for det. Det blev umuligt at gøre noget. 

Daily Mirror skriver efter følgende citat, at da Paul Stewart blev 15 år og som hans krop udviklede sig kunne han nemmere stå imod, hvilket fik hans mishandler til at ty til vold for at få ham til at adlyde. 

– Han slog mig i bilen på halsen. Jeg hoppede ud af bilen og løb hjem og han kom aldrig hen til mit hus igen. Mine forældre troede, at han slog mig. Jeg fortalte dem ikke noget indtil jeg havde problemer med alkohol og stoffer, langt senere i livet. De er i deres sene 70'ere nu, så jeg vil ikke have, at de føler, at de er ansvarlige, fordi jeg ikke valgte at sige noget til dem. Min mor var stolt af, at jeg talte ud. For min far er det sværere. Hvis han havde vidst noget ville han have drabt manden, der var involveret. 

– Det sluttede alt sammen, da jeg var 15 år gammel. Jeg havde ingen andre problemer med andre trænere i mit voksenliv. Jeg blev aldrig henvendt til på samme måde igen, nogensinde, slutter Stewart.