Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. PL-stjerner roser Arsenal-komet efter Tottenham-sejr

Af Emil Plovgaard
02.10.2022 Kl. 09:33
Der var store roser tilovers.
Cesc Fabregas og Rio Ferdinand er begge ude med store roser til Arsenals William Saliba ovenpå klubbens 3-1-sejr over Tottenham.
 
Arsenal hentede Saliba hos Saint-Etienne for £27 millioner i 2019, og siden har han været udlejet i tre sæsoner i træk.
 
I denne sæson tørner han ud for The Gunners, og det har indtil videre vist sig at være en lykkelig affære.
 
21-årige Saliba har spillet syv kampe og scoret to mål, mens han også har fået sit gennembrud på det franske A-landshold.
 
I lørdagens kamp mod Tottenham håndterede han på fornem vis Harry Kane, og det har nu kastet roser af sig.
 
– Kampens spiller kunne blive adskillige spillere. Jeg vil gerne nævne en, som var så god, men som ingen har nævnt, fordi han fik det til at se så nemt ud – Saliba.
 
– Han kan blive Arsenals midtstopper for de næste 15-20-år, siger Cesc Fabregas til engelske BT Sport.
 
Også Rio Ferdinand var imponeret.
 
– Det, som imponerede mig, var hans kølighed. Han er meget stærk og mobil, men han var den mest fattede midtstopper i dag, især på Arsenals side, lyder det fra den tidligere United-stjerne.
Annonce