Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. PL-spiller: En fejl at Ziyech skifter til 'ustabile' Chelsea

Af Rasmus Bendrup
17.02.2020 Kl. 19:24
Andy van der Meyde er ikke tilfreds med, at Hakim Ziyech er skiftet til Chelsea.

Chelsea ser ud til at have lavet et scoop, da The Blues har hentet Ajax' stjernespiller, Hakim Ziyech, i en handel, som indbringer den hollandske hovedstadsklub omtrent 300 millioner kroner.

Dermed bliver marokkaneren Frank Lampards første helt store handel i Chelsea, efter at klubbens transferblokade blev fjernet.

Det er dog ikke alle, der mener, at det er det rette skifte for Ziyech, som mange storklubber har luret på. Det er nemlig et risikabelt skifte, da Chelsea er en ustabil klub, mener den tidligere Everton- og hollandske landsholdsspiller, Andy van der Meyde.

– Det er det rette tidspunkt for ham at skifte. Hakim er klar, og han skal tage det næste skridt op. Den hollandske liga ligner en træningsøvelse for Ziyech, og det giver mening, at han har fundet sig et nyt hold.

– Jeg forventede bare ikke, at det ville blive Chelsea. Jeg synes ikke, at det er en topklub, og jeg synes ikke, at klubben er stabil. Jeg havde forventet, at han ville skifte til Bayern München eller en lignende klub, lyder det ifølge The Mirror.

Annonce