Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. PL-dommer: Liverpool-mål blev forkert annulleret

27.12.2023 Kl. 13:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool hev en 2-0-sejr i hus over Burnley på Turf Morr på Boxing Day.

The Reds fik scoret fire mål, men to af dem blev annulleret.

Et mål blev annulleret for offside på Mohamed Salah, mens et andet blev annulleret for et frispark af Darwin Núñez op til Cody Gakpos mål.

I første halvleg scorede Cody Gakpo til 2-0, men her mente kampens dommer, Paul Tierney, at Darwin Nunez begik et frispark på Burnleys Charlie Taylor inden hollænderen kunne passere James Trafford. 

Det er en situation, som er blevet diskuteret efter kampen, hvor der blandt andet sættes spørgsmålstegn ved VARs manglende involvering.

Men ifølge Liverpool Echo blev kampens dommer, Paul Tierney, ikke kaldt hen til VAR-skærmen, fordi VAR-teamet ikke kunne finde et tydeligt bevis på, at Darwin Núñez begik en forseelse på Charlie Taylor.

Den tidligere Premier League-dommer Mark Clattenburg mener, at Paul Tierney begik en fejl ved at dømme frispark.

– Jeg synes, at Paul Tierney dømte en fin kamp. Han gav en fremragende fordel ved Liverpools andet mål, men denne hændelse (med Núñez, red.) er jeg ikke enig i, siger Mark Clattenburg til Amazon.

– Man ser på Burnley-stopperens reaktion. Han tager sine hænder til hovedet. Når jeg ser den fra flere vinkler, kan jeg ikke se kontakten fra Nunez. Derfor ser jeg ikke et frispark.

– Da Tierney giver frisparket – og det er derfor, der er så mange argumenter, om VAR gør sit job eller ej – så er det en subjektiv vurdering.

– Han har lavet en kendelse på banen, og hos VAR tænker man: “Der er ikke nok til at annullere kendelsen.”

– Jeg er ikke enig i kendelsen. Det bedste ville have været at spille videre og givet mål. Der er ikke nok kontakt til at tildele et frispark, lyder dommen fra Mark Clattenburg.

Jürgen Klopp var også utilfreds efter kampen, og det skyldes især det annulerede mål, hvor Mohamed Salah var offside. Læs Liverpool-managerens udtalelser her.

Annonce