Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-spiller vil væk: Vil ikke acceptere én euro til

13.04.2024 Kl. 11:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

31-årige Luis Alberto kan meget vel være på vej til at forlade Lazio til sommer.

Den spanske midtbanespiller har spillet otte år i den italienske hovedstad, siden han forlod Liverpool i 2016.

Opholdet på Anfield blev uden den store succes, da de tre år blot bød på 12 førsteholdsoptrædener og lejeophold hos både Malaga og Deportiva la Coruña.

Alberto rundede for nylig 300 kampe med Lazio, og han er en af de spillere, som har spillet flest kampe for klubben.

Men sæsonen har ikke helt formet sig som håbet for I Biancocelesti, der dog kom tilbage på sporet med en 4-1-sejr over den absolute bundprop fra Salernitana fredag aften.

Alberto, der har kontrakt med Lazio frem til 2027, fortæller, at dette bliver hans sidste sæson i klubben.

– Jeg ved, at dette er min sidste sæson her.

– Jeg ønsker ikke at tage imod endnu en euro fra Lazio. Jeg har allerede spurgt om at få min kontrakt ophævet. Jeg mener, at tiden er kommet til at søge væk, lød det fredag fra Alberto i et interview med DAZN ifølge Liverpool Echo.

Han bekræftede angiveligt også sin beslutning på det sociale medie Instagram.

– Jeg er taknemmelig for antallet af værdsættende ord. Mit forhold til Lazio-fansene er forrygende, og det handler kun om stolthed.

– Jeg vil gerne takke alle for mine år i klubben, især til drengene fra Curva Nord og Tribuna Tevere, som altid har støttet mig.

– Jeg vil altid have jer i hjertet. Jeg vil fortsætte med at arbejde hårdt og give alt på banen frem til sidste minut af den sidste kamp, som jeg altid har gjort, skriver Alberto på Instagram.

LÆS OGSÅ: Medie: Liverpool vil hente disse to spillere

Annonce