Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-spiller indrømmer: Har det svært i sin nye klub

Af Emil Plovgaard
11.10.2021 Kl. 10:55
Georginio Wijnaldum fortæller om en svær periode hos Paris Saint-Germain.
Georginio Wijnaldum er ikke glad i Paris Saint-Germain, og han indrømmer, at han har haft svært ved at falde til i Frankrig i de første fire måneder siden skiftet fra Liverpool.
 
PSG hentede Wijnaldum på en fri transfer efter hollænderens afsked med Liverpool, og nu fortæller han, at han ikke er tilfreds med sin nuværende situation i den franske hovedstad.
 
Wijnaldum havde en nøglerolle i Liverpools Champions League- og Premier League-succes under Jürgen Klopp, men han har altså ikke formået at ramme hovedet på sømmet i den franske rigmandsklub i denne sæson.
 
– Situationen er ikke, som jeg havde ønsket. Jeg har spillet en masse de seneste år, altid været i form og også gjort det godt. Dette er noget anderledes, og det tager tid at vænne sig til. Jeg så virkelig frem til det nye skridt, og så sker dette. Det er svært, siger Wijnaldum ifølge Goal.
 
– Det er fodbold, og det bliver jeg nødt til at håndtere. Jeg er en kriger. Jeg vil forholde mig positivt og arbejde hårdt for at ændre, lyder det fra hollænderen.
 
Næste opgave for PSG er mod Angers i den hjemlige liga, og herefter vil opmærksomheden rette sig mod Champions League-opgøret mod RB Leipzig fire dage senere.
 
Tiden vil vise, om den tidligere Liverpool-spiller får mulighed for at ændre på sin situation.
Annonce