Tidl. Liverpool-darling er fyret
Charlie Adam er blevet fyret i Fleetwood Town.
I League Two befinder klubben befinder sig helt ned på 18.-pladsen, og nu har fået konsekvenser.
– Jeg vil gerne personligt takke Charlie for sit commitment og professionalisme over de seneste 12 måneder. Han har været en fornøjelse at arbejde med, men de seneste resultater har betydet, at vi følte, at en ændring var nødvendig, siger ejer Jamie Pilley.
Fleetwood Town vandt blot én af de sidste 12 kampe under Adam. Hans tid i klubben sluttede med et 0-2-nederlag til Barrow lørdag.
Jobbet var skottens første som manager. Han overtog ved nytår for næsten præcis et år siden. På daværende tidspunkt lå Fleetwood Town til nedrykning i League One, og selvom klubben sluttede med tre sejre i de sidste fire kampe, fik Adam den aldrig over nedrykningsstregen.
I denne sæson sæson startede man fornuftigt. Efter ni runder sendte en 6-2-sejr over Walsall mandskabet op på femtepladsen, men derfra er det gået gevaldigt ned ad bakke. Ingen hold har fået færre point i de seneste 10 kampe.
I sin aktive karriere spillede Adam for klubber som Liverpool, Rangers, Stoke og Reading. Han stoppede karrieren i 2022.
Læs også: Er Arne Slot efterårets manager?



















