Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. holdkammerat: Sterling er den bedste i verden - hvis vi ser bort fra Messi og Ronaldo

Af Emil Plovgaard
09.07.2020 Kl. 17:05
Raheem Sterling er en af de bedste spillere i verden i feltet efter Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, mener Joleon Lescott.
Han overgås kun af Lionel Messi og Cristiano Ronaldo i denne fodboldverden. Så klar er holdningen fra den tidligere England-stopper, Joleon Lescott, om Raheem Sterling.
 
Den 25-årige kantspiller var ikke i stand til at hjælpe Manchester City til klubbens tredje Premier League-mesterskab i træk, omend han har haft en formidabel sæson med 14 mål og tre assists i 29 kampe.
 
– Raheem har løftet sig selv op til det ypperste nu. Han bliver nødt til at blive anset som en af de bedste i spillet med det han bidrager med, siger Lescott til We're not Really Here-showet ifølge Goal.
 
– Han har evnerne til at spille godt og blive kampens spiller.
 
– Jeg tror, man skal være ret naiv, hvis man ikke kan respektere det, han gør. Der er spillere som Messi og Ronaldo, der scorer 50 mål hver sæson. De er super freaks! Men i feltet efter dem, bør Raheem udgøre en af disse spillere.
Annonce