Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Gunners og City-spiller: Agüero passer perfekt i Arsenal

Af Emil Eire Frerk Olsen
06.04.2021 Kl. 14:46
Gaël Clichy så gerne Sergio Agüero skifte til Arsenal, hvor han selv har fortid.

Sergio Agüeros kontrakt udløber til sommer, og det er endnu ikke besluttet, hvorvidt angriberen bliver på Etihad Stadium eller ej.

Der skal dog snart til at træffes en beslutning, og som det ser ud nu, virker det mere og mere sandsynligt for hver dag, der går, at The Citizens lader argentineren gå. Eller, at Agüero selv vil prøve noget nyt.

Den tidligere Arsenal og City-spiller Gaël Clichy kommenterede, i et interview med avisen Independent, på, hvordan han ser Agüero-situationen samt, hvor han gerne så målscoreren skifte hen.

– Jeg kunne godt se ham blive i England, fordi han er interesseret i at kravle op på anden eller tredjepladsen af alletiders Premier League-topscorerliste. Han kan gøre det, men gider han? Det er spørgsmålet – efter 10 år i City tror jeg, at han er klar til at prøve noget nyt, hvor han kan slappe en anelse mere af.

– Kan han se sig selv blive i England? Jeg ved, at han elsker solen, og jeg tror genrelt, at han foretrækker at skifte mere sydpå.

Skulle Clichy selv pege på, hvor han ville foretrække at se Agüero skifte til, så var det fransmandens tidligere klub Arsenal.

– Jeg tror, at Arsenal ville være et rigtig godt fit i forhold til deres spillestil. De spiller flot fodbold og skaber mange chancer, men jeg tvivler meget på, at det er noget, han selv vil, afslutter den 35-årige venstre back, der i dag spiller for schweiziske Servette FC.

Clichy og Agüero var holdkammerater i City i seks år i perioden 2011-2017, hvor duoen sammen vandt to engelske mesterskaber.

Annonce