Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Fulham-spiller: Seri minder om Chelsea-profil

02.09.2018 Kl. 08:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det kom som en stor overraskelse for de fleste, da Fulham i midten af juli kunne præsentere midtbanespilleren Jean Michael Seri som ny mand i klubben. 

Ivorianeren var inden da blevet sat i forbndelse med flere af verdens største klubber, men han endte altså hos de ambitiøse oprykkere.

Her har han fået en solid start med et drømmemål mod Burnley og en assist mod Brighton, og den tidligere Fulham-spiller Steve Sidwell mener, at Seri minder om en af ligaens bedste spillere:

– Jeg har været meget imponeret over ham. Jeg har set alle Fulhams kampe i denne sæson, og Seri minder om Kanté. Han kan gøre det defensive arbejde, men samtidig kan han bryde spillet og gå med frem, udtaler Sidwell til BT Sport. 

– Han scorede et fantastisk mål i sidste weekend og leverede en assist i dag (i går, red.). 

Seri lagde op til Fulhams første mål mod Brighton, men selvom oprykkerne senere også scorede til 2-0, var det ikke nok til at vinde opgøret, der sluttede 2-2. 

Annonce