Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Everton-stortalent blev testet positiv for ecstasy og kokain - reddet af Everton

Af Lasse Torp
25.09.2018 Kl. 16:40
26-årige Jose Baxter var tidligere et stortalent i Everton, hans karriere blev ødelagt af stoffer, men Everton tog ham tilbage.

Som 16-årig blev Jose Baxter i 2008 klubbens yngste seniorspiller nogensinde, men siden har karrieren ikke været lige så succesfuld.

Det tidligere Everton-talent nåede kun 15 kampe for Merseyside-klubben inden han skiftede til Oldham i 2012. 

Derefter kom han til Sheffield United hvor tingene kørte af sporet. 

I en dopingtest blev Jose Baxter testet positiv for ecstasy og blev suspenderet af klubben, selvom en høring accepterede at nogen havde puttet stoffet i hans drink.

Nogle måneder senere blev han igen testet possitiv i en dopingtest, denne gang for kokain. 

Han blev igen suspenderet og denne gang fristillet af Sheffield United før han blev udelukket fra fodbold i 12 måneder plus en bøde på 4000 pund af FA i August 2016.

Alt så sort ud for det tidligere talent, men så kom Everton til undsætning. 

Klubben tilbød ham at træne med hen over sommeren og tilbød ham efterfølgende en 12-måneders kontrakt. 

Efterfølgende har han skrevet under med sin anden tidligere klub, Oldham, som han skiftede til i Maj 2018. 

 

Annonce