Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Chelsea-spiller: Salah har været bedre end Hazard

20.12.2018 Kl. 09:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hazard har været blandt de bedste spillere i Premier League denne sæson, men Mohamed Salah har været endnu bedre, mener den tidligere Chelsea-stjerne Craig Burley.

Da Burley, der i dag er fodboldkommentator,  blev bedt om at nævne halvsæsonens fem bedste spillere, gav han Hazard en femteplads, mens Salah snuppede fjerdepladse.

– I starten af sæsonen så vi ikke den samme sprudlende Mo Salah som sidste år, men han er begyndt at finde momentum igen. Målene kommer, præstationerne kommer, og han har været fremragende i de seneste uger, lyder argumentationen fra Burley.

Men trods den opadgående formkurve valgte Burley som bekendt kun at give Salah fjerdepladsen.  På tredjepladsen faldt valget på Raheem Sterling, mens første- og andenpladsen også går til to Liverpool-spillere.

– Jeg ved godt, at Alisson lavede en stor fejl i kampen mod Manchester United, som han slap afsted med, men han har været fantastisk.  Han får en plads i toppen, fordi han har været muren bagtil for Liverpool, som har drevet dem til førstepladsen i ligaen, siger Burley ifølge Liverpool Echo.

Førstepladsen går til ingen andre end Virgil Van Dijk.

– Han har været en Rolls Royce i forsvaret for både Liverpool og Holland, og han er en af hovedårsagerne til, at Liverpool ligger, hvor de ligger i Premier League og i Champions League, erklærer Burley. 

Annonce