Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Chelsea-spiller: Chelsea kan sagtens erstatte Hazard

19.03.2018 Kl. 10:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Inden for de seneste par måneder er både Eden Hazard og Thibaut Courtois blevet rygtet væk fra Chelsea.

Chelsea-duoen er især blevet kædet sammen med Real Madrid, og hvis man spørger den tidligere Chelsea-spiller, William Gallas, skal The Blues sælge, hvis duoen vil væk.

– Der er så mange gode spillere i verden. Hvis Hazard eller Courtois vil væk, kan man sagtens erstatte dem, siger Gallas til GOAL og fortsætter:

– Der er gode kantspillere, som man kan erstatte Hazard med. Det er klubbens scouts arbejde at finde de rette spillere. 

– Nogle gange må man bare acceptere, at de bedste spillere er nødt til at skifte eller vil skifte. De vil måske prøve sig af i en anden liga, fordi de allerede har vundet Premier League, FA Cup og Carabao Cup. De har ikke vundet Champions League, og derfor vil de måske væk.

– Måske skal man bare acceptere, at Hazard vil spille for Real Madrid. Han har spillet for Chelsea i mange år og givet alt for klubben, lyder det fra Gallas.

Eden Hazard skiftede til Chelsea efter deres Champions League-triumf i 2012 og har været med til at løfte Premier League-trofæet to gange med The Blues. 

Annonce