Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Arsenal-spiller: Klubben sælger "100 procent" Aubameyang

19.05.2020 Kl. 09:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er frustrerende, at det igen er kommet dertil, men tidligere Arsenal-spiller Jeremie Aliadiere er overbevist om, at klubben igen bliver nødt til at sælge en af sine nøglespillere til sommer – denne gang Pierre-Emerick Aubameyang.

Barcelona, Real Madrid, Inter og en række Premier League-hold er blevet sat i forbindelse med den gabonesiske topscorer, som til sommer kun vil have et år tilbage på sin kontrakt med The Gunners.

Intet tyder på, at Aubameyang har intentioner om at forlænge, og det er en fiasko, mener Aliadiere.

– De bliver nødt til at sælge ham, det er 100 procent sikkert. Arsenal kan ikke fortsætte med at miste spillere på frie transfers. Skal jeg være helt ærlig, så fatter jeg ikke, at vi igen står med en topspiller, vores anfører, som snart står med kun en sæson tilbage på sin kontrakt, siger Aliadiere til Goal.

Han mener, det er en kæmpemæssig fejltagelse af Arsenal-ledelsen ikke at have solgt sin topscorer sidste sommer, da man endnu kunne have krævet en stor sum for Aubameyang. For nu risikerer man at miste ham for nul og niks.

– Hvis jeg var Aubameyang og vidste, jeg kun havde et år tilbage på kontrakten, så ville jeg ofre et år af min karriere og skifte på en fri transfer, så jeg kunne blive betalt en latterlig sum penge, når alle klubber i verden ville jagte mig. Hvem ville ikke gøre det?  spørger Aliadiere.

 

 

Annonce