Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tiden er ved at løbe ud for Steven Gerrard

15.10.2022 Kl. 11:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En placering som nummer 16 og kun ni point i ni kampe er ikke tilfredsstillende for ledelsen i Aston Villa.

Derfor skriver The Telegraph, at Steven Gerrard er ved at løbe tør for tid i forhold til at bevare sin plads som manager for Birmingham-klubben, hvor man mener, at truppen er bedre, end resultaterne siger.

Ledelsen er ellers meget opsatte på at få Liverpool-legenden til at fungere som klubbens manager, men i det første år har der ikke været mange tegn på udvikling, og nu kan tålmodigheden måske snart være brugt op.

For selvom Aston Villa ikke har tabt i de seneste fire kampe, har klubben ikke formået at besejre hverken Leeds eller Nottingham Forest i de seneste to kampe, og til søndagens opgør mod Chelsea forventes klubbens to ejere at være til stede på Villa Park.

Gerrard, der blev ansat i november sidste år, fik en god start på tilværelsen i Aston Villa, men siden Boxing Day har klubben blot fået 36 point i 32 kampe, hvilket ikke matcher særlig godt med ambitioner om en placering i den øverste halvdel af tabellen.

Mandag aften i opgøret mod Nottingham Forest var der således også tilråb fra de medrejsende Aston Villa-fans om en fyreseddel til Gerrard.

Tiden vil vise, om han bliver den næste Premier League-manager til at få sparket.

Annonce