Tianjin Quanjian afviser: Ingen aftale med Costa
Torsdag eftermiddag begyndte rygter at florere i den engelske medier om, at Tianjin Quanjian skulle have de personlige vilkår på plads med Diego Costa.
Shu Yuhui, der er ejer af Tianjin Quanjian, udtalte også, at man havde forhandlet kontrakter på plads med flere profilerede navne.
– Det eneste, jeg kan afsløre lige nu, er, at vi er blevet enige med to-tre stjernespillere, siger Shu Yuhui til Tianjin Daily.
Nu afviser klubben dog de spekulationer om, at de har været i kommunikation med Chelsea-angriberen og har ikke forhandlet med Diego Costa.
– Der har været rygter om, at Diego Costa forventes at skifte til Tianjin Quanjian, men vi vil gerne gøre det klart, at vi ikke har været i kommunikation med Diego Costa omkring en transfer, oplyser Tianjin Quanjian i en meddelelse på klubbens hjemmeside.