Ti frie transfers tiltaler Manchester United
Manchester United er presset af de økonomiske regler i Premier League, og derfor kan frie transfers være tiltalende.
På et fanmøde for nylig kunne den engelske storklub fortælle, at der var en stor fare for, at reglerne ville blive brudt, hvis der blev brugt mange penge på nye spillere.
Derfor var Patrick Dorgu også den eneste spiller, som klubben brugte penge på i januar, selvom Rúben Amorim rigtig gerne vil styrke truppen.
Den portugisiske cheftræner har også talt om, at der skal handles fornuftigt for at undgå tidligere års fejl på transfermarkedet.
For at give sig selv flere muligheder på transfermarkedet er der derfor en mulighed for at gå efter spillere, der står uden kontrakt til sommer.
Efter denne sæson vil der være en række store navne på markedet, som Manchester United kan slå kløerne i.
Læs også: Amorim har samme problem som ten Hag
Herunder giver vi en liste over nogle af de mest prominente spillere med kontraktudløb efter denne sæson, som De Røde Djævle kan gøre sig forhåbninger om at få til klubben.
Leroy Sané (Bayern München)
Jonathan Tah (Leverkusen)
Angel Gomes (Lille)
Joshua Kimmich (Bayern München)
Jonathan David (Lille)
Frank Anguissa (Napoli)
Olivier Boscagli (PSV Eindhoven)
Dominic Calvert-Lewin (Everton)
Ola Aina (Nottingham Forest)
Kyle Walker-Peters (Southampton)
Spillere med kontraktudløb til sommer, der spiller uden for Storbritanniens grænser, må Manchester United allerede nu frit forhandle med.


















