Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Tuchel under gevaldigt pres

Af Morten Jørgensen
09.09.2025 Kl. 12:43

Den engelske landstræner Thomas Tuchel er allerede havnet under et gevaldigt pres forud for Englands kommende kamp. 

Tirsdag aften skal det engelske landshold i aktion mod Serbien på Røde Stjerne Beograds hjemmebane Rajko Mitic Stadium. 

– I forhold til vores landstræner føler jeg, at det formentlig er vores største test i morgen aften, sagde anfører Harry Kane på mandagens pressemøde. 

Det engelske landshold med Thomas Tuchel i spidsen har ikke just imponeret, siden den tidligere Chelsea-træner tog over i begyndelsen af 2025. 

Alligevel er det dog blevet til fire sejre ud af fire mulige indtil videre i VM-kvalifikationen, men modstanderne har også blot været Albanien, Letland og to gange Andorra. 

Med andre ord har det altså været lande, som det stjernespækkede engelske landshold har skulle slå uden problemer. 

Sejrene er kommet i land uden at indkassere mål, men spillet på banen har ikke været imponerende. 

Derfor er der også pres på Thomas Tuchel forud for aftenens landskamp, hvis man spørger den engelske journalist Jason Burt, som dækker det engelske landshold for The Telegraph. 

– Thomas Tuchel vil mærke presset uden en statement-sejr, skriver han blandt andet i en klumme for avisen i dag. 

England topper sin gruppe med 12 point efter fire kampe. Serbien er nummer to med syv point – men blot for tre spillede kampe. 

Der er kampstart 20.45, og kampen kan ses på TV 2 Sport X. 

Sæsonens første fyring i Premier League er en realitet – læs mere om det lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce