Thomas Tuchel giver sit besyv: Disse tre problemer har Manchester United
Manchester United havde brug for de tre point, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at sikre avancement til forårets Champions League-kampe.
Men som bekendt, så tabte De Røde Djævle med 1-0 til Bayern München, der samtidig også betød, at Erik ten Hags tropper endte som nummer sjok i Gruppe A.
Efter kampen, så gav Bayern Münchens cheftræner, Thomas Tuchel sin vurdering af Manchester United og Erik ten Hag på sit pressemøde efter kampen.
– Næsten altid føler jeg sympati for den anden træner. Men inden for sporten forsøger vi alt for at vinde vores kampe, det er derfor, vi er, og det er sådan, det er, det er reglerne for sport på højt niveau, vi spiller på det højeste niveau for at vinde vores kampe.
– Selvfølgelig har jeg sympati. Jeg synes, han (ten Hag,red.) har mange nøglespillere skadet til en afgørende kamp nu, og så kan man se, at de mangler denne form for personlighed og også kvaliteten og måske bredden til at ændre kampene fra bænken. Det synes jeg, man kunne se.
– Ja, det er ikke en nem tid, men jeg er ret sikker på, at han ved, hvad han skal gøre nu, han ved, hvordan han skal påvirke sit hold, han har ikke brug for mine råd. Han har ikke brug for, at jeg klapper ham på skuldrene, sagde den tidligere Chelsea-manager.
Nederlaget til den sydtyske storklub betød også, at Manchester United har tabt hele 12 kampe på tværs af alle turneringer.
Og De Røde Djævle går et svært kampprogram i møde, hvor man allerede på søndag skal møde Liverpool på Anfield.