Thomas Sørensen: Eriksen er loyal
Thomas Sørensen drog i sommer videre i sin karriere til Australien efter mange år i Premier League.
Efterfølgende har han udtalt sig en del om sin tidligere klub Stoke City, men nu melder keeperen sig også på banen i debatten om Christian Eriksen.
– Han er glad hos Tottenham, og han er meget loyal, fortæller Sørensen til Omnisport.
– Men igen, hvis han får muligheden for at skifte til en virkelig stor klub på et tidspunkt i hans karriere, hvor Tottenham ikke er i Champions League, vil han måske overveje det (at forlade Spurs, red.).
– Alligevel ser jeg ham ikke skifte til sommer. Jeg tror, han er glad der (i Tottenham, red.), slutter den tidligere landsholdsmålmand.
39-årige Thomas Sørensen spiller i øjeblikket i Melbourne City i den australske A-League.