Thomas Müller er færdig
Lørdag aften var helt speciel for Thomas Müller, der fik en fuldstændig fantastisk afsked med Bayern Münchens hjemmefans.
Den 35-årige tysker forlader Bayern München efter denne sæson, og lørdag stod han for sidste gang på Allianz Arena som spiller for den tyske storklub, som han har repræsenteret hele sin karriere.
Fansene på Allianz Arena hyldede den tyske legende, der har haft en kolossal karriere i Bundesliga-klubben.
Lad os bare lige opridse hans helt vilde meritter for Bayern München:
750 kampe
247 mål
176 assists
12 tyske mesterskaber
2 Champions League-titler
6 tyske pokaltitler
2 VM for klubhold
2 UEFA Super Cups
2 DFB Super Cups
Han var også valgt til startopstillingen i kampen mod Gladbach, hvor Bayern München ikke havde specielt meget på spil, da mesterskabet allerede var blevet sikret. For Gladbach levede et lille håb om en plads i Europa til næste sæson.
Det er stadig uvist, hvor Thomas Müller fortsætter sin karriere, når kontrakten med Bayern München udløber til sommer.
Herunder kan du se billeder af, hvordan den tyske legende blev hyldet på Allianz Arena:





















