Thomas Gravesen skaber store overskrifter i England
Thomas Gravesen vendte mandag aften tilbage til Everton.
Her var danskeren æresgæst før opgøret mod Manchester United. På The Hill Dickinson Stadium skulle den tidligere midtbanekriger have været hyldet for sin markante rolle i klubbens nyere historie.
Men grundet nogle tekniske udfordringer på det nye stadion på havnen i Liverpool, så fik han aldrig lov til at gå sin hyldestrunde.
Til gengæld fik den tidligere midtbaneterrier lov til at hilse på cheftræner David Moyes, der endte med at blive et glædeligt gensyn.
Gravesen kom til Everton i 2000 efter EM og blev hurtigt indbegrebet af fight og fandenivoldskhed. Med 149 Premier League-kampe og 11 mål satte han et tydeligt aftryk – ikke mindst med sit ikoniske mål mod Arsenal i 2001.
I 2004/05-sæsonen var han en nøglefigur på et mandskab, der overraskede og spillede sig tæt på europæisk deltagelse.
Salget til Real Madrid i 2005 gjorde ham til galáctico, men for Everton-fansene vil han altid være “The Viking” – symbolet på kompromisløs vilje fra Goodison Park-æraen.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan høre mere om Kasper Schmeichels målmandssituation.
Thomas Gravesen hyldet i Everton
På Evertons sociale medier blev der delt af billede af danskeren, der i dag er ansat som Viaplay-ekspert.
Her skriver Liverpool-klubben følgende:
– Et kendt ansigt er tilbage på Merseyside.
Samtidig er det kommet frem, at danske Chido Obi løber med alle overskrifterne i England. Læs mere.
Har sagt ja: Derfor skal Xabi Alonso til Liverpool


















