Thomas Frank vragede stjerne - nu er han ellevild med ham
Thomas Frank kan glæde sig over en solid start på tilværelsen i Tottenham.
Den tidligere Brentford-boss har hentet flere gode resultater i sin første sæson på sidelinjen, hvor sejren på 2-0 ude mod Manchester City velsagtens var højdepunktet.
I den bedste engelske række indtager The Lilywhites nu tredjepladsen efter syv runder med to point op til duksene fra Arsenal.
I weekenden hentede Thomas Frank endnu en sejr, hvor det denne gang gik ud over oprykkerne fra Leeds. Efter 2-1-opgøret på Elland Road var der særligt én spiller, der strålede for London-klubben.
Thomas Frank roser franskmand
Det drejer sig om 20-årige Mathys Tel, der kom på tavlen mod The Peacocks forleden.
– Jeg er så glad. Jeg blev følelsesladet efter kampen, fordi han er en ung mand med en stærk karakter, der træner godt hver dag, indleder Thomas Frank til klubbens hjemmeside.
Mathys Tel blev vejet for let til Champions League-truppen, men den tidligere Bayern München spiller har ikke givet op så let.
– Han spiller ikke meget, og så smider jeg ham på som angriber. Det er en vanvittig ide fra træneren, for måske er han bedre til venstre side. Han er ikke med i Champions League-truppen, men han er bare kommet tilbage, afslutter den danske cheftræner således.
Spurs møder Aston Villa i den kommende Premier League-runde, mens turen derefter går til det franske i Champions League-regi. Her venter AS Monaco, der har danske Mika Biereth i truppen.
Fik du læst:
Bayern München-stjernen Harry Kane har smidt en transferbombe. Læs mere.
Ange Postecoglou sejler rundt i Nottingham Forest, hvorfor en fyring nu virker uundgåelig.


















