Thomas Frank vil knuse Uniteds planer – nu sker det
Thomas Frank og Tottenham er ved at gøre sig klar til sæsonstart i Premier League.
Den danske cheftræner overtog roret hos klubben fra det nordlige London tidligere på sommeren og har fået tilgang af Mohammed Kudus fra West Ham.
Men Spurs er på udkig efter mere, efter at klubben i den forgangne sæson vandt sit første trofæ i 17 år i form af Europa League.
Det endte nemlig også med en sløj placering som nummer 17 i Premier League, hvilket ultimativt førte til Ange Postecoglous afsked.
Spurs lurede på Morgan Gibbs-White, inden han i stedet valgte at forlænge sin kontrakt med Nottingham Forest, men klubben er fortsat på udkig efter en offensivt orienteret midtbanespiller.
Og ifølge Caught Offside er jagten sat ind på Carlos Baleba fra Brighton, der har udviklet sig til en af de mest lovende midtbanespillere i Premier League, siden han skiftede til Brighton fra Lille for to år siden.
Manchester United har også vist konkret interesse for Baleba, eftersom klubben er i gang med en forvandling under den nye cheftræner Rúben Amorim. I forvejen har De Røde Djævle hentet Benjamin Sesko, Matheus Cunha og Bryan Mbeumo denne sommer.
Thomas Frank kan lokke med særligt én ting
Thomas Frank og Spurs kan i den kommende sæson lokke med Champions League-fodbold, som man har kvalificeret sig til efter triumfen i Europa League.
Det kan vise sig at blive en nøgle i forhandlingerne med den 21-årige Brighton-stjerne, som klubben dog ikke har intentioner om at sælge.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool går efter et overraskende navn, da man ikke kan få Alexander Isak. Læs mere her.


















